Jeg ved, hvor meget smerter kan fylde

Min egen vej ind i Body SDS begyndte efter en voldsom skulderskade.

Jeg oplevede selv, hvor meget smerter og begrænset bevægelighed kan påvirke både kroppen og hverdagen. Det blev starten på min interesse for kroppen – og senere min vej til at blive autoriseret Body SDS-behandler.

I dag hjælper jeg andre med at få en bedre forståelse for deres krop og arbejde hen imod mindre smerte, større bevægelighed og mere frihed i hverdagen.

En helhedsorienteret tilgang

For mig hænger kroppen sammen.

Jeg arbejder derfor ikke kun med det sted, hvor du mærker smerte eller spændinger, men forsøger at forstå, hvad der sker i kroppen som helhed. Jeg kombinerer min faglige viden med nærvær og en stor respekt for den enkelte klient. Dit forløb tager altid udgangspunkt i dig, dine behov og dine grænser.

Mit mål er ikke kun at behandle kroppen, men også at give dig større forståelse for den og konkrete redskaber, du selv kan arbejde videre med.

Fra håndværk til kropsterapi

Jeg har tidligere arbejdet både som konditor og fødevareteknolog.

Det har givet mig erfaring med meget forskellige former for fysisk belastning og arbejdsstillinger – og en forståelse for, hvordan vores hverdag og arbejdsliv kan sætte sig i kroppen.

I dag bruger jeg den erfaring sammen med min uddannelse og løbende efteruddannelse inden for Body SDS.

Uddannelse & certificeringer

Jeg er autoriseret Body SDS-behandler og RAB-registreret og videreuddanner mig løbende inden for behandling, kroppens anatomi og fysiologi.

Udvalgte kurser & efteruddannelse:

2026
Sygdomslære:

Stress v. Keven Bruun & Marc Garby
12 timer

Stress og angst
6 timer

2025
Sygdomslære:

Diskusprolaps i nakken v. Keven Bruun & Marc Garby
6 timer

Sygdomslære:
Astma & Bronkitis v. Keven Bruun
12 timer

Body SDS Bindevævsuddannelse v. Lotte Justesen
12 timer

2024
Fodproblemer:
Knyster, platfod & hammertæer v. Michael Iven & Zarbina Andersen
6 timer

Kursus i angst
6 timer

Som RAB-registreret gennemfører jeg desuden førstehjælpskursus hvert andet år.

Mine aktuelle diplomer for RAB-godkendelse og autorisation hænger altid i klinikke.